Hedens golfklub - Resenfeldevej 26 A, 7470 Karup J - Telefon: 30222890 - info@hedensgolfklub.dk
Hjælperdag/match
Med udgangen på højsæsonen for golf 2021 fik Hedens Golfklub en ekstraordinær mulighed for, at belønne en stor del af klubbens mangfoldige hær af frivillige hjælpere. Med støtte af midler fra Dansk Idræts Forbund DIF blev det muligt og afholde en hjælpermatch som vi sædvanen tro gør hvert år, men i år var det ekstraordinært at der var præmier til samtlige deltagere i matchen.
Under golfmatchen var der centralt på banen parkeret en golfbil, hvor deltagerne kunne forsyne sig med frugt, snacks og drikkevarer.
Dagen blev afsluttet med biksemad som blev leveret fra Kokken i Viborg, biksemad med tilbehør blev nydt i veltilfreds summen, sådan man forledes til og tro nogle enkelte talte med mad i munden! Der var øl og vand til maden.
Efter matchen var der præmieuddeling og der var naturligvis præmie til nr. 1, 2 og 3 i A og B rækken for det gode golfspil. Efter de havde modtaget deres hyldest og præmier, blev der uddelt præmier til alle deltagere på dagen, som en tak for deres trofaste og uundværlige frivillige arbejde for klubben, såvel med pasning af bane, klubhus og omgivelser, uden alle de frivillige hjælpere kunne klubben ikke eksistere!
Klubbens 2 ældste medlemmer på 89 år, er også ivrige hjælpere i klubben, og de deltog med største selvfølge hele dagen med godt humør.
Klubbens matchudvalg med bestyrelses ansvarlig Inge i spidsen, var tovholdere for det strålende arrangementet.
Redaktøren
Bliv medlem i dag
Hedens Golfklub er en klub hvor golfspillet kombineret med socialt samvær er højt prioriteret.
Klubben spiller på en lejet 9 hullers golfbane, der kan spilles som en 18 huls med forskellige teesteder. Bane og klubhus driftes og vedligeholdes af klubbens medlemmer, med støtte fra sponsorer og baneejer.
Der er kontrakt med HK Udlejning Golf som vedligeholder banens greens, samt leverer maskiner til banens øvrige vedligeholdelse.
Følg os her: